Camilla Hansen Drews


Autismespecialist & terapeut

Lidt om mig og det jeg tilbyder


Selvaccept og forståelse er første skridt til at gøre forhindringerne mindre og nå derhen du gerne vil.



Jeg tilbyder eksponeringsterapi, ex. ved angst, i trygt miljø.


Strategiudvikling og viden i forhold til adhd/ add.


Jeg tilbyder rigtig gerne

Konsulentvirksomhed i forhold til autismestrategier og forståelse på skole eller institution, men også familiesamtaler med fokus på forståelsen af at have autisme i hjemmet, hvad det betyder, samt hvordan hverdagengribes an.


Kognitive og narrative samtaler, afhængig af om der er behov for at arbejde fremadrettet eller få en forståelse af dig selv og de møsntre der følger med.


Kontaktpersonordning i privatregi, hvor vi sammen finder ud af hvad du har brug for hjælp til.


Hjælp til opstart af motion.


NADA.

Samt rigtig mange andre områder. Kontakt gerne for at finde ud af hvad der kan lade sig gøre.

Jeg er for mange år siden uddannet sygeplejerske. Derefter har jeg dykket dybere ned i alt det der er grundstenene i at være menneske. Jeg har uddannet mig som special psykiatrisk sygeplejerske. Taget en overbygning i diagnostik og psykopatologi. Bygget ovenpå med autismespeciale, coach i adhd, læst psykologi hvor områderne med neuro, udvikling og gruppepsykologi især har været omdrejningspunktet. Mit holistiske menneskesyn, betyder for mig, at oplevelser ikke blot er noget vi går igennem, men også tager afsæt i os og vores videre vej. Derfor er fokus på kroppen og de spor der følger med, med i vejen frem mod bedring eller forandring. Du vil derfor ikke blive tilbudt en terapiform, men flere, i et gensidigt samarbejde og vurdering af hvad der er behov for. 


Måske du har set mig før? Ved siden af min private virksomhed, arbejder jeg som special psykiatrisk sygeplejerske på lægehus, hvor jeg hjælper børn og voksne. Derudover, arbejder jeg som konsulent for privat praktiserende psykiater Thomas Sørensen.  

Hvad kan samtalerne hjælpe med i din personlige proces?

Dæmpe dit nervesystem hvis det er på overarbejde

De fleste der oplever udfordringer i hverdagen, er med overtænkning eller udmattelse. Dette hænger oftest sammen med øget stress. Vi ser sammen på og afprøver forskellige metoder til at komme ned i kroppen, slappe af, sætte grænser eller forstå din krops signaler.

Strategier 

Strategier skaber valgmuligheder men også frihed. Nogle gange har vi udviklet mange strategier, men mangler flere til at supplere med, andre gange er der for få. Vi ser sammen på hvor du står henne og hvor der evt. vil være fordele ved at prøve noget andet. Strategierne udvikles blandt andet ved kognitive metoder, hvor vi ser på tanker, følelser, kroppen og handlingerne. Men de kan også udvikles ved opgaver. Der vil ofte blive udleveret forslag til podcasts, små videoer, bøger og platforme der formidler ny viden. vi starter der hvor du er.

Meningsskabelse

Vi har nogle mønstre med fra vores levede liv. Det er ofte det der forhindrer os i at komme videre. Ved at knytte sammenhænge og genkende mønstre, bliver vi bevidste om hvor vi skal sætte ind. Vi skaber fælles refleksion, sætter flere perspektiver på hændelser og breder forståelserne ud,  så der kan skabes nye historier i fortællingen om dig selv.


Praktisk & håndgribelig viden

Det vigtigste i et terapeutisk forløb er, at du kan bruge den viden du besidder til praktisk at ændre din hverdag. Derfor fokuserer vi på, hvordan det lige netop virker for dig! Det betyder, at vi starter forløbet med at lære hinanden at kende og stille og roligt bygger på, så du føler at kunne tage kontrol og styre det selv.


                    Kan mit barn få hjælp?

Børnesamtaler

..Skal forløbe anderledes end ved os voksne. Især hvis der er mistanke om der kan være autisme eller anden grund til mistrivsel. Jeg vil derfor oftest tilbyde et spil kort, tegne eller kreativ terapiform. Er jeres barn ikke et der leger, er det en god idé at fortælle dette på forhånd. Så kan vi spille bold eller gå tur eller noget andet fysisk. Har jeres barn en specifik interesse, så giv gerne besked. Det kan lette vores opstart sammen. Som forælder kan det nogle gange se ud som, at der ikke sker behandling, men det gør der! relationsdannelsen er det vigtigste, før vi åbner op for det der er svært. Hav tålmodighed.

Hvorfor skal du vælge et forløb til dit barn?

Børn er afhængige af, at de voksne kan gennemskue hvad deres reaktioner eller mangel derpå, betyder. Derfor er viden om dit barns reaktioner, med til at gøre du kan støtte, give en god selvværdsfølelse og få dit barn til at turde tro på sig selv. 


Lige nu er der stort fokus på børns trivsel. Desværre er der en oplevelse af, at børn idag er svage eller for beskyttede. Det er de ikke, men der er endelig givet plads til deres stemme. Hvis din mavefornemmelse som forælder er, at der er behov for noget, så har du ret. Ingen kender dit barn bedre end du, eller barnet selv!


                             Udtalelser fra tidligere klienter

Jeg har i et længerevarende samtaleforløb hos Camilla, oplevet en unik og meget effektiv kombination af rummelighed, medmenneskelighed, overblik og faglighed. Relationen i samtalen har fra dag 1, føltes ligeværdig og tryg. Hun er i stand til at holde dig i hånden, selv hvis samtalen, ligesom mine, foregår online. Jeg har hver gang fået noget med mig, jeg kunne arbejde videre med, konkrete redskaber og / eller indsigter. Jeg har aldrig følt mig forkert, anderledes eller som noget der skulle eller ikke kunne fikses. Tværtimod har det for mig været følelsen af, endelig at blive forstået, uden at skulle forklare eller forsvare den jeg er, eller den måde jeg fungerer på. Camilla gør det svære og uhåndgribelige, lettere at håndtere, jordnært og funktionelt.

                                           Eva

Camilla har i forløbet fået mig til at se mønstre jeg havde, der fik mig til at  spænde ben for mig selv. Jeg har fået ændret på de mønstre og oplever mere velvære og indflydelse på min fremtid. Jeg har større forstålse for hvordan mine omgivelser reagerer på mig og jeg føler at der efter hver samtale, var lettelse og at min personlige historie, blev mere positiv. 

                                               Casper


Jeg har set frem til mine samtaler med Camilla hver gang! Det har altid været med en følelse af at blive forstået og lyttet til. Min kone har været med til samtalerne, så vi bagefter kunne tale om hvad vi havde forstået, hvilket har været rigtig godt. Der har hver gang været oplevelsen af at gå fra samtalen, med nye redskaber og muligheder. Camilla er altid smilende, imødekommende og professionel, med et glimt og god humor, men stadig alvor når der er brug for det.

                                    Søren



Til start med kom jeg til Camilla, fordi jeg troede jeg var ramt af stress. Vi fandt ud af sammen, at stress bundede i en skjult autisme, som jeg ikke havde fået hjælp til at leve med. Gennem forståelse og redskaber, så jeg ikke maskerer som tidligere, og at have det Camilla kalder sund autistisk adfærd, er jeg begyndt at finde en ny vej frem og have mere respekt for mig selv og mine grænser. Camilla har hele tiden kunnet give mig vejledning til hvor jeg kunne finde mere viden, hvilket har været en stor hjælp

                                         Signe

Har du autisme eller mistanke om autisme?

Så vil du kunne berolige dit nervesystem ved at kende mit lokale på forhånd og have gavn af at se på billederne flere gange inden du møder op. De to første billeder er af lokalet hvor vi vil opholde os under samtalerne. De efterfølgende tre billeder er henholdsvis gangen ned til lokalet. Helt nede for gangen, går du til venstre. Du vil se, at der er en todelt gang og du skal næsten ned i bunden, hvor lokalet ligger til højre lige før kiropraktoren.  Hvis du vil vente i cafeområdet er du velkommen. Send en sms når du er kommet, så henter jeg dig.  

                            Nice to know

            - men ikke noget du skal have udfyldt inden vi taler sammen. Lad os se hvad der bliver brug for

Autisme skemaer der anvendes:

Aq

Eq

PDA q

Systemizer

RAADS

Sensorisk Screening

Blandede skemaer til arbejsopgaver og strategier i forløbet.

NADA

Opstartsfokus - måling af effekt

Kognitive skemaer:

Den kognitive diamant

eksponerings skema - før efter

5 kolonne skema

graduerings skema

misbrugsmodellen

problem målsætningsskema med mange flere

skemaerne er aldrig printbar fra denne side

De udleveres undervejs i dit forløb, helt i takt med hvornår det er relevant.

Hvis du vælger et online forløb, vil du få dem tilsendt digitalt til udfyldelse, eller med et link. Det kræver ikke du er dygtig til computer for at kunne udfylde eller returnere dem. Huske, skemaerne er arbejdsredskab til du og jeg, ikke til diagnosticering.

Priser 

vejledende priser pr. 1/4- 2024

Eksponeringsterapi, kort - 15 - 30 min 315 kr.


Eksponeringsterapi, lang - 30 - 60 min 625 kr.


Narrativ/ kognitiv samtale, 45 min. 775 kr.


Familiesamtale, forældre + 1 barn, 45 min 1065 kr.


Tillæg pr ekstra barn, 180 kr.


NADA i tillæg til anden behandling 125 kr.


NADA uden anden behandling 200 kr.

Autisme samtale, barn- 45 min 565 kr.


Beskrivelse af eksekutive funktioner 375 kr.


Konsulentfunktion på skole, pr påbegyndt time 1500 kr.


Supervision 45 min. 815 kr.


Parsamtaler 90 min. 1375 kr.

Jeg tager ikke imod henvisninger, men...

Er du studerende, kan du ansøge om pro bono med 5 samtaler.

Der tages kun én studerende af gangen og derfor ventetid.

Send gerne en mail, hvor du beskriver årsagen til dit behov for samtaler. Det vil være en vurdering af de ansøgere der er, hvem der får tildelt samtalerne. 

Hvor holder jeg til?


Samtaler afholdes både ved fremmøde eller hvis du ikke har mulighed for det, over video. Hvis du har en aftale med fremmøde, kan du parkere ude foran Møbelfabrikken. Når du går ind af hovedindgangen, vil du umiddelbart til højre se en gang ned. Forenden af gangen er der mulighed for at gå til venstre. Her holder jeg til. Der vil være mulighed for at tage plads lige uden for. Har du mere lyst til at opholde dig i café området er du velkommen. Send gerne en sms, så henter jeg dig.

Book en aftale ved at sende en sms, så ringer jeg dig op. Skriv gerne hvis der allerede er nogle specifikke ønsker

Adresse

Åben efter aftale

Follow me

unsplash